Nyheder juli 2014

DE DYRESTE OG BILLIGSTE PENSIONSSELSKABER

En ny opgørelse i Børsen den 19. juni 2014, foretaget af pensionsmægleren Willis, viser de årlige omkostninger i procent (ÅOP) hos de kommercielle pensionsselskaber.


Kilde: Willis og DIP’s egne tal


Det dyreste selskab er Nordea Liv og Pension, hvor markedsrentekunderne gennemsnitligt betalte 1,7 % af deres pensionsmidler til administration og forvaltning i 2013. Billigst i sammenligningen er PFA Pension og AP Pension, hvor kunderne betalte 1,2 %.

Til sammenligning betalte medlemmerne i DIP i gennemsnit 0,58 % af deres pensionsmidler til administration og forvaltning i 2013 – altså kun ca. halvdelen af det billigste selskab i undersøgelsen.

”Især investeringsomkostninger vejer tungt i nøgletallet”, forklarer direktør i DIP, Søren Kolbye Sørensen. ”Det er en af grundene til, at DIP og JØP, efter flere års tæt samarbejde, i 2012 valgte at lægge investeringsafdelingerne sammen. Således varetages DIP og JØP’s investeringer af én investeringsafdeling, der har ansvaret for at investere pensionsopsparinger for knap 23.000 ingeniører og 50.000 Djøf’ere”.

HJÆLP OS TIL AT HJÆLPE DIG

DIP er pensionskassen, der ved mest om ingeniører. Alligevel kan vi en gang imellem godt bruge lidt hjælp til at blive endnu klogere på vores medlemmer.

Derfor rekrutterer vi nu et nyt kundepanel på 25 medlemmer, som 3-4 gange årligt skal hjælpe os med at målrette kommunikation, produkter og andet, der måtte være relevant for vores medlemmer. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgsmålene, og som tak for hjælpen sender vi et gavekort til Nordisk Films biografer.

Har du lyst til at være en del af panelet, så send en mail til dip@dip.dk med overskriften ”Kundepanel” senest den 1. august 2014. Notér venligst dit navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og e-mail.

DIP’S BESTYRELSE HAR KONSTITUERET SIG

Bestyrelsen har konstitueret sig med Peter Falkenham som formand og Torben Arnbjerg-Nielsen som næstformand. Jens Otto Veile blev valgt som formand for revisionsudvalget.


Peter Falkenham

 

 

 

 

 

%MCEPASTEBIN%