Årsrapport 2016

Årets afkast
DIP opnåede i 2016 et tilfredsstillende afkast på 6,7 pct. før skat.

Året har været præget af
DIP etablerede i 2015 fælles administration med JØP under navnet P+. Små to år efter sammenlægningen kan det konstateres, at P+ har været en succes. På et fælles bestyrelsesseminar i efteråret besluttede DIP og JØP’s bestyrelser at udfærdige en konkret køreplan, der sigter på en fusion i løbet af de næste to til tre år. 

DIP måler løbende medlemstilfredsheden. Ingeniører i DIP er mere tilfredse med deres pensionsordning end ingeniører i de største kommercielle pensionsselskaber. 92 pct. af DIP’s 25.116 medlemmer er overordnet tilfredse med DIP, viser tilfredshedsmålinger på tværs af branchen. 

I 2016 indgik DIP 16 nye virksomhedsaftaler. Virksomhedsaftalerne er større end tidligere, og væksten i porteføljen af virksomhedsaftaler udgør nu en stadig større del af den samlede medlemsvækst. 

I slutningen af 2015 introducerede DIP produktet midlertidig invalidepension. Med midlertidig invalidepension, som er et valgfrit produkt for medlemmer på Regulativ 3 og 4 (dog ikke offentligt ansatte), kan der udbetales invalidepension i op til 36 måneder ved midlertidigt tab af 50 pct. af erhvervsevnen. Hidtil har det kun været muligt at få invalidepension, hvis erhvervsevnen varigt var nedsat med mindst 2/3.

Årets resultat
Indtægter udgjorde 3.222 mio. kr. (2.608 mio. kr. i 2015), heraf udgjorde indbetalinger fra medlemmer 897 mio. kr. og afkast af investeringerne 2.325 mio. kr. De samlede udgifter var på 2.795 mio. kr. (2.210 mio. kr. i 2015). Heraf udgjorde udbetalingerne til pension 1.367 mio. kr. (1.323 mio. kr. i 2015).

Årets omkostninger
Administrationsomkostninger pr. medlem (N5) faldt til 678 kr. mod 822 kr. i 2015. Faldet i administrationsomkostninger kan forklares med fortsatte effektiviseringer i administrationen samt stigende antal medlemmer. DIP har fortsat lave samlede omkostninger målt ved ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), når der sammenlignes med resten af branchen.

DIP havde ved årets udgang 25.116 medlemmer mod 24.021 i 2015 og en balance på 38.490 mio. kr. mod 36.535 mio. kr. i 2015.

Årsrapport 2016