God dialog til seniormøde i Aalborg

DIP holder løbende medlemsmøder med emner, der er relevante for dig som medlem.

Det kan være svært at vide nøjagtigt, hvad man skal være opmærksom på, inden man går på pension. I DIP synes vi, det er vigtigt, at vores medlemmer er klædt godt på til pensionisttilværelsen, og i samarbejde med IDA var DIP i sidste uge i Aalborg til et seniormøde.


DIP’s pensionsrådgiver Lise Andersen fortæller: ”For mange er pension en luftig ting, som ”blot” har været en del af ansættelsesforholdet. I takt med at alder stiger, vokser interessen for at vide mere om pension. Det kan vi også mærke i det daglige arbejde.”


Til seniormødet fik de fremmødte både en gennemgang af DIP’s medlemsportal Min Pension, indblik i hvordan man udregner sin pension, samt hvilke reguleringer af pensionen, man skal være opmærksom på.

”Der var et flot fremmøde til seniormødet i Aalborg, og det er altid rart at møde medlemmerne i virkeligheden. Der var både god spørgelyst og dialog gennem hele mødet” fortæller Lise.

Skal du på pension snart?

DIP afholder løbende seniormøder, og det næste finder sted onsdag den 28. november. Husk, at du også gerne må tage din samlever med til mødet. Læs mere om seniormødet her.