Model for tillægspensioner - medlemmer på regulativ 3 og 4

Finanstilsynet har efter deres inspektion i forsommeren 2013 givet pensionskassen et påbud om at ændre modellen for udbetaling af tillægspensioner, så der ikke sker omfordeling mellem medlemmerne på Regulativ 3 og 4 i fremtiden. Det er vigtigt at understrege, at der ikke hidtil er sket omfordeling mellem medlemmerne.

Bestyrelsen har gennem det sidste år arbejdet med denne problemstilling, hvilket også blev oplyst på generalforsamlingen i 2012 og 2013.

Som det fremgik på generalforsamlingen i 2013, bliver der i dag ved fastsættelsen af pensionerne disponeret over de ufordelte reserver i form af ”tillægspensionerne”. Dette fremgår også af de to slides fra generalforsamlingen i 2013, som er vist nedenfor.



Værdien af reserverne i regnskabet, som vist på det første slide, er teknisk delt op i egenkapitalen og det kollektive bonuspotentiale. I den nuværende model benyttes det kollektive bonuspotentiale til at udbetale tillægspensionerne, og først når det er brugt, vil man benytte egenkapitalen. Det betyder, at nogle medlemmer vil få tillægspensioner, der er finansieret af kollektiv bonuspotentiale, og nogle vil få tillægspensioner, der er finansieret af egenkapitalen.

Finanstilsynet har ikke vurderet, at denne model kan føre til reel omfordeling. Påbuddet skyldes, at Finanstilsynet har en anderledes tilsynspligt over for det kollektive bonuspotentiale end over for egenkapitalen, og de skal derfor sikre, at disse ikke bliver ”blandet sammen” fordelingsmæssigt.

Finanstilsynets påbud betyder, at der rent teknisk skal implementeres en metodik, hvor tillægspensionen for de enkelte medlemmer kan finansieres af både det kollektive bonuspotentiale og egenkapitalen. Bestyrelsen vil i den kommende tid lægge sig fast på en model, der tager højde for dette.

Implementering af påbuddet vil ikke i sig selv medføre ændringer af pensionerne under udbetaling. Det er dog vigtigt hele tiden at holde sig for øje, at pensionerne ikke er ”garanterede”. Det er bestyrelsen, som overvåger og fastsætter størrelsen af tillægspensionerne under hensyn til de opnåede resultater og forventninger til fremtiden. Så alle pensionerne kan blive reguleret i både op- og nedadgående retning.

Bestyrelsen i DIP har hele tiden for øje at fordele midlerne i pensionskassen så retfærdigt som muligt. Det betyder, at medlemmer, der modtager pension, skal modtage en andel af reserverne – og samtidig skal man tage hensyn til yngre medlemmers meget lange horisont i pensionskassen. Fordeling har gennem mange år været et klart fokusområde, jf. nedenstående uddrag af ”Forstå din pension”, som kan downloades på www.dip.dk/pjecer



”Forstå din pension” – uddrag

Grundlagspension og tillægspension

Som resultat af pensionsvalget i 2006 består den beregnede pension for det enkelte medlem i dag af en grundlagspension og en tillægspension. Den beregnede pension udgør den samlede pension, som du kan forvente, hvis afkastet fortsat er rimeligt i fremtiden.

Grundlagspensionen

Grundlagspensionen er funderet, det vil sige, at der i pensionshensættelserne er inkluderet et beløb, der svarer til nutidsværdien af pensionstilsagnene. Grundlagspensionen beregnes ud fra det tekniske grundlag baseret på grundlagsrenten og en række forudsætninger om bl.a. dødelighed og invaliditet.

På Regulativ 3 og 4 beregnes grundlagspensionen ud fra et betinget grundlag med en grundlagsrente på op til 1,5 %. At grundlaget er betinget betyder, at pensionen kan sættes ned, hvis grundlagets forudsætninger ændres mere vedvarende, eller hvis gældende lovgivning ændres, jf. Regulativ 3 § 27.2 og Regulativ 4 § 16.2. Grundlagspensionens størrelse fremgår af alle pensionsberegninger.

For medlemmer på Regulativ 4 optaget efter 31. marts 2011 og for bidragsstigninger, indskud og tilskrevet bonus på Regulativ 3 og 4 efter 31. marts 2011 er grundlagsrenten 0,5 %.

På Regulativ 1 og 2 er grundlagsrenten den rente, som medlemmernes årlige pension beregnes ud fra. Frem til 1997 var grundlagsrenten 4.5 %. I 1997 krævede lovgivningen, at den blev sat ned til 2,5 %. I 2000 blev den sat ned til 1,5 %, og den 1. april 2011 blev den igen sat ned til 0 % for bidragsstigninger, indskud og tilskrevet bonus. DIP har dermed medlemmer, der har flere forskellige grundlags-renter.

Ændrede forudsætninger for beregning af grundlagspensionen

DIP’s medlemmer lever længere end forudsat i pensionsberegningerne. Fra 1. november 2011 har DIP derfor indregnet den øgede levetid i det tekniske grundlag og ændret forudsætningerne for beregning af grundlagspensionen for alle medlemmer på Regulativ 3 optaget før den 1. juli 2009. For de øvrige medlemmer er der ikke sket ændringer.

De ændrede forudsætninger for beregning af grundlagspensionen har ingen konsekvenser for din samlede pension, pensionsprognose, depot eller udbetalte pension, da DIP har ændret på forholdet mellem grundlags- og tillægspensionen ved at øge tillægspensionens andel af den samlede pension.

Da tillægspensionen stiger, betyder de ændrede forudsætninger, at DIP fremover med kort varsel kan ændre på en større andel af din pension, hvis der sker ændringer i levetiderne eller afkastet.

Beregnet pension

På Regulativ 3 og 4 beregnes der udover grundlagspensionen også en pension på en højere rente på 4,5 %. Den højere rente giver en højere pension, og det er denne pension, der vises på pensions-oversigten. Denne rente kan ændres og fastsættes for et år ad gangen.

Ved udregning af den beregnede pension benyttes en rente på 4,5 %. Det betyder, at der i pensions-tilsagnet allerede er indregnet en fremtidig forventet forrentning på 4,5 %. Afkastet skal derfor være højt for at kunne sikre en ekstra bonus udover dette - og dermed stigende pensioner.

Tillægspensionen

Tillægspensionen er forskellen mellem beregnet pension og grundlagspension. Modsat grundlagspensionen er tillægspensionen ufunderet. Det betyder, at der ikke på forhånd hensættes penge til dækning af tillægspensionen. Derimod betales tillægspensionen løbende af pensionskassens ufordelte reserver. DIP’s ufordelte reserver består af pensionskassens egenkapital og kollektivt bonuspotentiale.

Tillægspensionen fastsættes for et år ad gangen og kan derfor justeres og eventuelt helt bortfalde, hvis fx afkastet ikke lever op til forudsætningerne.

Pensionsprognose

På pensionsoversigten oplyses en pensionsprognose, der angiver nutidsværdien af pensionen ved 65 år ud fra en række forudsætninger. Disse forudsætninger kan ændre sig, og pensionsprognosen er derfor ikke bindende. Nogle af forudsætningerne er samfundsmæssige og gældende for hele pensionsbranchen, mens andre er fastsat af DIP.

I pensionsprognosen reguleres bidrag med inflationen, og pensionen opgøres til nutidsværdi ved tilbagediskontering tilsvarende med inflationen.