Grundbegreber

Nedenfor forklares en række af de begreber, som indgår, når DIP beregner din pension.

Grundlagspension og tillægspension

Som resultat af pensionsvalget i 2006 består den samlede pension for det enkelte medlem af en grundlagspension og en tillægspension. Den samlede pension bliver løbende fastsat ud fra realistiske forventninger til fremtiden.

Grundlagspension

Grundlagspensionen er funderet, det vil sige, at der i pensionshensættelserne er inkluderet et beløb, der svarer til nutidsværdien af pensionstilsagnene. Grundlagspensionen beregnes ud fra det tekniske grundlag baseret på grundlagsrenten og en række forudsætninger om bl.a. dødelighed og invaliditet.

På Regulativ 3 og 4 beregnes grundlagspensionen ud fra et betinget grundlag med en grundlagsrente på 0,5 %. At grundlaget er betinget betyder, at pensionen kan sættes ned, hvis grundlagets forudsætninger ændres mere vedvarende, eller hvis gældende lovgivning ændres, jf. Regulativ 3 § 27.2 og Regulativ 4 § 16.2. Grundlagspensionens størrelse fremgår af alle pensionsberegninger.

På Regulativ 1 og 2 er grundlagsrenten den rente, som medlemmernes årlige pension beregnes ud fra. Frem til 1997 var grundlagsrenten 4.5 %. I 1997 krævede lovgivningen, at den blev sat ned til 2,5 %. I 2000 blev den sat ned til 1,5 %, og den 1. april 2011 blev den sat ned til 0 % for bidragsstigninger, indskud og tilskrevet bonus. DIP har dermed medlemmer, der har flere forskellige grundlagsrenter.

Ligesom grundlagsrenten er forskellig på de enkelte regulativer, er de biometriske forudsætninger også forskellige.

Samlet pension

På Regulativ 3 og 4 beregnes der ud over grundlagspensionen, som er forsigtigt fastsat, også en pension på mere realistiske forudsætninger. De realistiske forudsætninger giver en højere pension, og det er denne pension, der vises på pensionsoversigten som ydelse. Disse forudsætninger kan ændres af bestyrelsen.

Ved udregning af den samlede pension benyttes en rente, der typisk er højere end renten på grundlagspensionen. Det betyder, at der i pensionstilsagnet allerede er indregnet en høj fremtidig forventet forrentning. Afkastet skal derfor være højt for at kunne sikre en ekstra bonus ud over dette - og dermed stigende pensioner.

Tillægspension

Tillægspensionen er forskellen mellem den samlede pension og grundlagspensionen. Modsat grundlagspensionen er tillægspensionen ufunderet. Det betyder, at der ikke på forhånd hensættes penge til dækning af tillægspensionen. Derimod betales tillægspensionen løbende af pensionskassens ufordelte reserver. DIP’s ufordelte reserver består af pensionskassens egenkapital og kollektivt bonuspotentiale.

Tillægspensionen kan justeres og eventuelt helt bortfalde, fx hvis afkastet ikke lever op til forudsætningerne.

Pensionsprognose

På pensionsoversigten oplyses en pensionsprognose, der angiver nutidsværdien af pensionen ved 65 år ud fra en række forudsætninger. Disse forudsætninger kan ændre sig, og pensionsprognosen er derfor ikke bindende. Nogle af forudsætningerne er samfundsmæssige og gældende for hele pensionsbranchen, mens andre er fastsat af DIP.

I pensionsprognosen reguleres bidrag med inflationen, og pensionen opgøres til nutidsværdi ved tilbagediskontering tilsvarende med inflationen.

Generelle forudsætninger for branchen 2017 2018-20  2021 

Inflation

1 % 1 % 2 %

Arbejdsmarkedsbidrag

8 %

Pensionsafkastskat

15,3 %

Derudover anvendes renter og omkostninger til administration i prognoseperioden.


Forudsætninger for depotrenter (før skat) 2017 2018-20 2021 

Regulativ 3 og 4

6,14% 3,90 % 4,96 %

Regulativ 1 og 2 (Rentegruppe 2, 3 og 4)

0,00 % 0,00 % 0,00 %

Regulativ 1 og 2 (Rentegruppe1)

1,77 % 0,77 % 1,77 %

Rate- og kapitalpension på Regulativ 3

3,90 % 3,90 % 5,80 %

Rate- og kapitalpension på Regulativ 4:

Aktiemax

DIP Vælger

Obligationsmax

4,70 %

3,90 %

2,60 %

4,70 %

3,90 %

2,60 %

6,70 %

5,80 %

4,60 %



Forudsætninger for omkostninger til administration

Pensionsordning med løbende udbetaling
Omkostninger til administration udgør 0,8 % af det månedlige bidrag og indskud.

 

Rate- og kapitalpension
Omkostninger til administration udgør 0,8 % af det månedlige pensionsbidrag og indskud.

 

Udbetalingsgebyr

Der er et fast månedligt udbetalingsgebyr på 30 kr.

Faste omkostninger

Månedlig omkostning for alle medlemmer

30 kr.

Investeringsomkostningerne udgør 0,7 % af depotværdien ultimo året og fratrækkes i årets afkast før skat. Investeringsomkostningerne til rate- og kapitalpension samt aldersforsikring på Regulativ 4 udgør:


Aktiemax

DIP vælger

Obligationsmax

0,7 %
0,7 %
0,3 %

Omkostningerne er fratrukket det beregnede afkast.


Derudover anvendes individuelt beregnede priser for forsikringsrisici ved død og invaliditet, som bl.a. afhænger af det enkelte medlems alder, optagelsestidspunkt og indbetalinger til pensionskassen.

Ud over ovennævnte forudsætninger indgår også en månedlig gruppeforsikringspræmien for de medlemmer, der har en gruppeforsikring.

Renter, omkostninger og pris for forsikringsrisiko fastsat af DIP er pensionskassens bonussatser i det indeværende år. De fastsættes hvert år af bestyrelsen og anmeldes til Finanstilsynet.

Depotrente

Depotrenten er den årlige forrentning, der tilskrives medlemmernes depoter. Depotrenten fastsættes årligt på baggrund af pensionskassens økonomi. Medlemmer på samme ordning får altid samme forrentning, mens der kan være forskel i forrentningen på de forskellige ordninger. Baggrunden for denne forskel ligger bl.a. i den forskellige risiko, der er forbundet med pensionstilsagnene på de forskellige ordninger.

Bonus

Bonus er en fordeling af det eventuelle overskud, der fremkommer ved et bedre faktisk forløb end forudsat ved beregning af grundlagspensionen. Der kan opstå overskud inden for tre områder - forrentning, administration og prisen for forsikringsdækning.

Rentebonus kan gives, hvis investeringsafkastet er højere end grundlagsrenten.

Administrationsbonus kan gives, hvis pensionskassen kan administrere ordningerne billigere end forudsat i grundlaget.

Risikobonus kan gives, hvis udgifterne til forsikringsdækning ved død og invaliditet har været lavere end forudsat i grundlaget. Pensionsordningen får tilskrevet bonus, hvis summen af disse tre former for bonus er positiv. Det betyder, at grundlagspensionen reguleres op.

Der er helt faste regler, som fastlægger, hvordan overskuddet skal fordeles. Medlemmerne får deres andel af overskuddet fordelt, i forhold til hvor meget det enkelte medlem har bidraget til overskuddet. Reglerne for fordeling af overskuddet findes i Finanstilsynets bekendtgørelse om kontribution. Heri fastlægges det, at alle medlemmer skal behandles rimeligt, og at man ikke må tilgodese særlige grupper (fx aldersgrupper). Samtidig skal man ved fordelingen tage højde for risikoen på grundlaget for det enkelte medlems pensionsordning.

Den del af overskuddet, der ikke går til direkte bonus, overføres til det kollektive bonuspotentiale. Det kollektive bonuspotentiale er pensionskassens ufordelte reserver sammen med egenkapitalen, og det er med til at sikre, at pensionskassen kan udbetale de beregnede pensioner. Det kollektive bonuspotentiale opbygges i gode år til brug i dårlige år.

I DIP er det kun livrenteordningen, som er bonusberettiget og derved omfattet af kontributionsprincippet. Rate- og kapitalpensioner er ikke bonusberettigede, idet de forrentes med det faktiske afkast, omkostningerne svarer til de faktiske omkostninger, og der ikke er nogen forsikringsdækning. Livrenteordningen er et såkaldt gennemsnitsrenteprodukt, mens rate- og kapitalpension er markedsrenteprodukter. DIP’s bestyrelse har vedtaget målsætningen for bonuspolitikken, som er en vejledning til fordeling af overskuddet i DIP.

Forstå din pension