Hvidvask regulering

I juni 2017 trådte der nye regler i kraft om hvidvask. Stramningerne stiller større krav til vores kendskab til medlemmerne og deres formueforhold.

Vi har øget fokus på indbetaling af større indskud, genkøb af ordninger og generelt er vi opmærksomme på atypiske handlingsmønstre. Vi gør det for at sikre, at DIP ikke bliver misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering.

De øgede kontrolkrav gælder i særlig grad følgende medlemmer:

  • Medlemmer bosiddende i Grønland.

  • Medlemmer bosiddende på Færøerne.

  • Medlemmer bosiddende i udlandet.

  • Medlemmer med en arbejdsgiverbetalt ordning, som ikke er del af en overenskomst.

  • Medlemmer som selv administrerer sine indbetalinger.

  • Ægtefællepensionister, som bor i udlandet.

  • Børnepensionister, som bor i udlandet.

  • Politisk eksponerede personer.

For disse medlemmer gælder, at vi skal stille flere spørgsmål i forbindelse med ind- og udbetalinger. Der kan også være behov for at bede om billedlegitimation eller anden dokumentation.

Nogle af vores medlemmer er omfattet af definitionen ”politisk eksponerede personer”. Hvis vi anser dig for at høre under denne kategori, vil det medføre øget krav om legitimation og evt. dokumentation for at sikre overholdelse af lovgivningen.