Print page

Børnepension

Dine børn får udbetalt børnepension hver måned, hvis du dør eller modtager invalidepension. På Regulativ 3 udbetales børnepensionen til børn under 21 år.

Eventuelle adoptivbørn og stedbørn, der blev forsørget af dig på pensionerings- eller dødstidspunktet, får også udbetalt børnepension.

Børnepensionen udgør 20 % af alderspensionen ved 65 år. Udbetalingen er personlig indkomst for barnet.

Når børnepensionen starter med at blive udbetalt, udgør den 20 % af alderspensionen ved 65 år. Hvis du er fyldt 65 år, udgør den 20 % af den alderspension, du ville være berettiget til. I udbetalingsperioden beregnes børnepensionen som en individuel pension. Det betyder, at den derfor ikke fortsætter med at udgøre præcis 20 % af din egenpension. Udbetalingen er personlig indkomst for barnet.