Baggrund for forskel i depotrenterne
For første gang i pensionskassens levetid har DIP udmeldt forskel i depotrenter for 2010. Renten for medlemmer på Regulativ 3 er 5,3% mens depotrenten for medlemmer på Regulativ 1 og 2 er 3,5%.
Renterne er før pensionsafkastskat (PAL), da skatten fra 1. januar 2010 regnes individuelt. Renterne er fastsat, så den for et medlem uden friholdte værdier og med fuld skattepligt svarer til en rente (afrundet) efter skat på 4,5% på Regulativ 3 og 3,0% på Regulativ 1 og 2.
Det er klart, at forskellen i depotrenter er overraskende for mange medlemmer – og i særdeleshed medlemmer på Regulativ 1 og 2 har behov for en forklaring på den lavere depotrente.
Baggrunden for forskellen ligger i den forskellige risiko, der er forbundet med pensionstilsagnene i de to bestande – Regulativ 3 på den ene side og Regulativ 1 og 2 på den anden side.
Da medlemmerne valgte sig over på Regulativ 3 ved pensionsvalget i 2006, valgte man sig fra grundlagsrenter for de enkelte medlemmer på mellem 1,5% og 4,5% til grundlagsrente på 1,5%. Konsekvensen var altså en lavere grundlagsrente for den nye bestand.
Der er altså forskellig risiko på de to grupper af medlemmer – medlemmerne på Regulativ 3 og medlemmerne på Regulativ 1 og 2.
Nedenfor er der en uddybende forklaring på forskellen i de to grupper. Beskrivelsen er lidt teknisk og den stammer fra anmeldelsen af depotrenterne for 2010 til Finanstilsynet – men det er valgt at lægge den frem her, da den giver den mest præcise beskrivelse af forskellene.
---------------------------------------------------------------------------------------------------
Hvis man ser på situationen for medlemmerne på de to regulativer, er der klare forskelle.
Regulativ 3
95 % af pensionskassens retrospektive hensættelser befinder sig på regulativ 3. Grundlagsrenten er 1,5 % og tegningsgrundlaget er betinget, således at pensionstilsagnene kan nedsættes, hvis visse betingelser i regulativet er opfyldt.
Depotrenten er fastsat til 5,3%, og ydelserne vil derfor blive opskrevet med rentebonus efter skat på 3,0 %. Beregningsrenten på ydelsesgrundlaget er i 2010 fastholdt på 4,5 %, da det fortsat er forventningen, at det fremtidige afkast kan honorere dette. Bonusrenten på beregningsgrundlaget svarer til 4,5 % efter skat i 2010, hvilket ikke vil generere rentebonus og derfor ikke medvirke til en stigning i pensionerne regnet på dette grundlag. Derimod vil depotrenten på 4,5 % på tegningsgrundlaget opskrive pensionerne på dette grundlag og mindske forskellen mellem pensionen beregnet på ydelsesgrundlaget og tegningsgrundlaget.
Regulativ 1 og 2
5 % af pensionskassens retrospektive hensættelser befinder sig på regulativ 1 og 2. Den gennemsnitlige grundlagsrente i denne delbestand er 4,0 %, og tegningsgrundlaget er ubetinget.Depotrenten er fastsat til 3 % og ligger dermed under den højeste grundlagsrente på 4,5 % i gruppen af ordninger. For ordninger, der genererer negativ rentebonus, vil denne ikke blive modregnet, men kollektivet vil tilføre bonus, så den samlede bonus bliver nul. Eventuel negativ bonus fremføres ifølge bonusregulativet til modregning i senere positiv bonus.
Differentieringen af depotrenter mellem regulativerne er begrundet i, at den finansielle krise i 2008/2009 viste en ubalance i forholdet mellem bestanden af regulativ 3 ordninger på en side og regulativ 1 og 2 på den anden.
Pensionskassen tilbød i 2006 alle medlemmer at vælge sig om på regulativ 3, hvor grundlagsrenten var lavere end på de øvrige regulativer. Omvalget blev en succes og over 90 % af medlemmerne valgte sig over på regulativ 3 og tog 95 % af de retrospektive hensættelser med sig. Omvalget frigjorde pr. 1. januar 2007 midler som tidligere var bundet i styrkelser af de retrospektive hensættelser, og dette forøgede det kollektive bonuspotentiale med ca. 2,5 mia. kr. Der blev ikke på dette tidspunkt foretaget en opdeling af det kollektive bonuspotentiale i den del, der tilhørte medlemmerne på regulativ 3 og den del, der tilhørte medlemmerne, der valgte at blive på de gamle regulativer. Bestanden af medlemmer på de to gamle regulativer blev vurderet til at udgøre så lille en andel af pensionskassens samlede forretning, at værdien af en sådan opdeling var forsvindende.
Det kollektive bonuspotentiale faldt i løbet af 2008 fra 3,9 mia. kr. primo året til 0,5 mia. kr. ultimo året som følge af den finansielle krise. Dermed er den lille andel af kollektiv bonus der forholdsmæssigt vedrører regulativ 1 og 2 ordninger brugt op.
Alligevel blev bestanden af medlemmer på regulativ 1 og 2 tilskrevet samme depotrente som medlemmer på regulativ 3 i både 2008 og 2009. Forskellen i depotrenter i 2010 søger at rette op på denne ubalance. I de kommende år vil der blive holdt særskilt øje med udviklingen i bestanden af medlemmer henholdsvis på regulativ 1 og 2 samt regulativ 3. Formålet er at overvåge, om der sker omfordeling af væsentlig økonomisk størrelse fra bestanden af medlemmer på regulativ 3 til de øvrige medlemmer.
I 2009 er udviklingen på de finansielle markeder dog vendt og kollektiv bonus er under genopbygning.
Den lavere depotrente er således fastsat, så ordninger med høje gennemsnitlige grundlagsrenter ikke modtager rentebonus, der forøger pensionskassens forpligtelser overfor denne gruppe, der allerede belaster fællesskabet. Depotrenten er dog fastsat så de enkelte ordninger, der har lave gennemsnitlige grundlagsrenter og derfor ikke bidrager væsentligt til den akkumulerede værdiregulering, modtager en vis rentebonus.
