Kompensation
Loven tager udgangspunkt i to forskellige former for kompensation, når det skal vurderes, om ægtefæller skal yde kompensation til hinanden: fællesskabskompensation og rimeligehedskompensation.
Fællesskabskompensation
Fællesskabskompensation kan komme på tale, når ægtefællerne i fællesskab har besluttet, at én af dem skulle være på deltid, orlov eller hjemmegående af hensyn til familien eller den anden ægtefælle.
Her er kompensationen en slags erstatning, hvor den ene ægtefælle højst får havldelen af værdien af forskellen i den samlede pensionsopsparing. Fraværet fra arbejdsmarkedet skal som minimum svare til to års totalt fravær, før der kan blive tale om kompensation ved en skilsmisse.
Rimeligehedskompensation
Rimeligehedskompensation kan komme på tale, når ægteskabet har varet i ca. 15 år og stiller en af ægtefællerne pensionsmæssigt dårligt. Reglen vil dog kun blive anvendt, hvis den dårligst stillede ægtefælle har udsigt til en livsvarig pension på under 135.000 kr. og/eller forskellen mellem de to ægtefællers pensioner er mere end 50.000 om året, når pensionen skal udbetales.
Udbetaling af kompensation
Kompensationen skal så vidt muligt betales kontant for at undgå at "skære" i den pension, der skal sikre ens egen forsørgelse senere. Skifteretten kan tillade, at beløbet ikke betales på én gang, men afdrages over for eksempel fem år. Men kan man heller ikke afdrage beløbet, må man give den anden en andel i sin kapitalpension. Kan det ikke lade sig gøre, må man give en andel i en ratepension. Kun som sidste mulighed kan skifteretten tillade, at ægtefællen først afdrager beløbet på et senere tidspunkt, når en løbende, livsbetinget pension udbetales.
/Dots.png)