Print page

Når du mister din erhvervsevne

Du har ret til at få udbetalt en række ydelser, hvis du mister erhvervsevnen som følge af sygdom eller ulykke. Kontakt derfor DIP hurtigst muligt, så du kan få udbetalt de ydelser, som du har ret til. Dine dækninger fremgår af pensionsoversigten.

Invalidepension
Du kan få udbetalt invalidepension, hvis din erhvervsevne varigt er nedsat med mindst 2/3, inden du fylder 65 år.

Bidragsfritagelse
Hvis din erhvervsevne er nedsat, men opfylder du ikke betingelserne for invalidepension, kan du søge om at blive fri for at indbetale bidrag i en kortere periode, hvis du må forlade arbejdsmarkedet. Det gælder dog ikke opsparingsordninger i DIP. Her bliver det indbetalte beløb forrentet til udbetalingstidspunktet.

Invalidesum
Hvis du er omfattet af gruppeforsikringen, kan du få udbetalt en invalidesum, hvis du får udbetalt invalidepension. Forudsætningen er dog, at du ikke er fyldt 60 år.

Børnepension
Der bliver udbetalt en månedlig pension til hvert af dine børn, når du selv modtager invalidepension. Det gælder også adoptivbørn og stedbørn, der blev forsørget af dig på pensionstidspunktet. På Regulativ 3 udbetales børnepensionen, indtil barnet fylder 21 år. På Regulativ 1 og 2 udbetales børnepensionen til barnet fylder 24 år.

Ulykkesforsikringen
Medlemmer, der er omfattet af gruppeforsikringen, kan være berettiget til udbetaling fra ulykkesforsikringen, hvis de har mistet erhvervsevnen ved en ulykke.

Midlertidig nedsættelse af erhvervsevnen
Du kan ikke få udbetalt invalidepension, hvis din erhvervsevne kun er nedsat midlertidigt. Du kan imidlertid søge om at blive fri for at indbetale bidrag i en kortere periode, hvis du må forlade arbejdsmarkedet. Ved bidragsfritagelse opretholdes pensionsordningen, som om der stadig blev indbetalt bidrag.

 

Livstruende sygdom

Kapitalpension ved