Alderssum
Mange medlemmer, som er eller har været omfattet af Regulativ 1 eller 2, kan få en del af deres alderspension udbetalt som et engangsbeløb, hvis de ønsker det. Det kaldes en alderssum.
Alderssummen udbetales som et engangsbeløb. Til gengæld bliver din månedlige alderspension reduceret tilsvarende. Der fratrækkes en afgift til staten på 40 % ved udbetaling.
Hvornår kan alderssummen udbetales?
Du kan tidligst få udbetalt en alderssum, når du fylder 60 år og senest samtidig med alderspensionen. Du kan få alderssummen udbetalt, selv om du fortsat arbejder og derfor stadig indbetaler pensionsbidrag til DIP.
