Ugiftesum, Regulativ 1
Hvis du dør uden at efterlade dig en ægtefælle, som er berettiget til ægtefællepension, vil der blive udbetalt en ugiftesum. Det gælder for medlemmer, der er omfattet af Regulativ 1.Ugiftesummen er på fire gange den årlige ægtefællepension. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at den kan udbetales:
- Du dør, inden du fylder 70 år
- Du efterlader dig ingen nuværende eller tidligere ægtefælle, som er berettiget til ægtefællepension
- Du har ikke fået udbetalt alderssum eller pension som ugift.
Ugiftesummen udbetales til nærmeste pårørende, med mindre du har valgt, at ugiftesummen skal udbetales til dit bo.
