Print page

Overfør din SP til DIP

Folketinget har besluttet at lukke SP-pensionen den 30.april 2010.

I den forbindelse har du 2 muligheder.

a. Du kan få pensionen udbetalt.
Hvis du ønsker pensionen udbetalt, så skal du blot anmode ATP om pensionen. ATP oplyser, at sagsbehandlingstiden er ca. 3 uger.

b. Du kan indbetale/overføre pensionen til DIP
Hvis du ønsker SP-pensionen indbetalt til DIP, så skal du

- enten have pensionen udbetalt, hvorefter du selv indbetaler et indskud til DIP,
- eller anmode DIP om, at overføre din SP-pension til DIP.

Betaler du topskat
Det kan som udgangspunkt bedst svare sig for dig at få pensionen udbetalt før du indbetaler til DIP. Det skyldes, at hvis du får SP-pensionen udbetalt, så betaler du ”kun” 35 % i afgift af de første 15.000 kr. af SP-pensionen og 50 % af resten.

Du kan umiddelbart få en fordel af denne lave afgift, hvis du indbetaler et beløb til DIP, idet du herved opnår et højt fradrag i din indkomstskat på 59 %, som er topskatten i 2009 og 51,5 % i 2010.

Hvis du vælger selv at indbetale et indskud til DIP, skal beløbet kunne indeholdes i de 46.000 kr., som er loftet for private indbetalinger til rate- og eller livrentepension.

Du kan indbetale til DIP via netbank. DIP’s konto er:

Reg. 3100
Konto 409 36 66

Husk at angive dit cpr. nr. og angiv enten ”livrente” eller ”ratepension”.

Betaler du ikke topskat

Du kan overføre din SP-pension direkte til DIP, ved at udfylde og underskrive skemaet og returnere det til DIP. DIP vil herefter anmode ATP om at overføre SP-pensionen til DIP.

Omkostninger

ATP beregner sig ikke gebyr ved udbetaling af SP-pensionen, men et gebyr på 200 kr. ved overførsel til DIP.

DIP beregner sig en omkostning på 1 % af det indbetalte beløb ved indbetaling til ratepension og 2 % ved indbetaling til livrente.

Overførsel