Print page

Pensionsafkastskat

 

Fritagelse for betaling af pensionsafkastskat af pensionsordningen i DIP

Fra 1. januar 2010 er begrænset skattepligtige personer ikke længere pensionsafkastskattepligtige. Det betyder, at der kan søges om fritagelse for indeholdelse og indbetaling af pensionsafkastskat, beregnet på baggrund af pensionsordninger i et dansk penge- eller pensionsinstitut.

Hvis du ønsker, at DIP skal fritages for at indeholde og indbetale pensionsafkastskat af din pensionsordning, skal du udfylde vedlagte blanket 07.058.

http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=70795

Under punkt e anføres DIP’s CVR-nr. 58 26 72 28.

Blanketten skal sendes til Skattecenter Maribo, Brovejen 15A, 4930 Maribo, sammen med dokumentation for den fulde skattepligt til et andet land. Dokumentationen kan være en attesteret bopælsattest fra det nye hjemland.

Du vil fra SKAT modtage en fritagelseserklæring, som du skal fremsende til DIP. På baggrund af fritagelseserklæringen vil pensionskassen registrere pensionsafkastskattefritagelsen på din pensionsordning.

Du vil fra DIP modtage en bekræftelse på, at vi på din pensionsordning har registreret fritagelse for betaling af pensionsafkastskat.