Login - Spørgsmål og Svar
Hvordan får jeg net-ID?
Ved at henvende dig i din bank. Benytter du allerede netbank har du sandsynligvis også net-ID.
Hvad er net-ID?
Net-ID er et digitalt identifikationssystem udviklet af PBS og pengeinstitutterne i Danmark. Du skal have en lille fil (en elektronisk ”nøgle”) liggende på din PC, USB, eller et nøglekort, som sammen med en gyldig adgangskode, identificerer dig overfor bankernes centrale system.
Hvordan giver net-ID mig adgang til Medlemsweb?
Medlemsweb benytter bankernes centrale identifikationssystem til at godkende dit login. Herefter bliver du bedt om at bekræfte at CPR-nummer, navn og adresse, må overføres til DIP’s system.
Hvorfor kan jeg ikke bruge min digitale signatur til Medlemsweb?
DIP har valgt login via net-ID som er en fælles standard, der er meget udbredt. Den er samtidig mest beslægtet med den kommende standard for sikker login, der hedder Nem-ID. Nem-ID vil på sigt også erstatte digital signatur.
Jeg får fejl når jeg forsøger at logge på Medlemsweb med net-ID. Hvad gør jeg?
Undersøg venligst først om du kan logge på din netbank.
Kontakt eventuelt supporten på din netbank for at høre om der er problemer.
Notér fejlbesked, samt hvor i forløbet den opstod. Brug eventuelt ”Print Screen”.
Send fejlbeskeden til dip@dip.dk sammen med kontaktoplysninger. Vær opmærksom på ikke at medsende personfølsomme oplysninger. Du vil efterfølgende blive kontaktet hurtigst muligt.
Kan jeg benytte Nem-ID til login på Medlemsweb?
Medlemsweb understøtter kun Net-ID i den nuværende version. DIP forventer at skifte til Nem-ID primo 2011.
Har du allerede fået Nem-ID gennem din Netbank, kan du dog godt benytte dette til login på Medlemsweb. Du skal fortsat vælge Login med Net-ID.
På det efterfølgende skærmbillede, som præsenteres af din netbank, vil du få mulighed for at vælge Login med Nem-ID. Herefter skal du verificere dig med Nem-ID for at få adgang til Medlemsweb.
