Print page

Betaling af bidrag

Kan jeg standse betalingen til DIP?
Ja, hvis du ikke er omfattet af en overenskomst.

Hvad sker der med mine penge, hvis jeg standser betalingen?
Du opretholder dine rettigheder til pension og gruppeforsikring i de første tre måneder, efter at indbetalingen er ophørt. Det kaldes bidragsfri periode. Du har mulighed for at få forlænget perioden. DIP modregner et beløb i dit depot til at opretholde pensionsdækningen i den bidragsfrie periode.

Du fortsætter som hvilende medlem, når den bidragsfri periode udløber. Det betyder, at pensionerne bliver mindre, da de bliver beregnet ud fra depotet.

Du kan overføre din pensionsordning i DIP til en ny ordning, men måske skal du betale omkostninger. Det afhænger af pensionsaftalerne for din pension i DIP og i den nye ordning. Det er ofte en god ide at beholde pensionsordningen i DIP og fortsætte som hvilende medlem.

Hvad vil det sige at være hvilende medlem?
Hvilende medlem betyder, at DIP ikke modtager månedlige indbetalinger til din pensionsordning. Din pension er beregnet ud fra det beløb, du allerede har indbetalt. 

Kan jeg selv ændre bidraget?
Du kan ikke nedsætte eller stoppe indbetaling af pensionsbidrag, som er aftalt i en overenskomst eller med din arbejdsgiver.

Men du kan godt forhøje din indbetaling – enten privat eller gennem din arbejdsgiver. Men inden du gør det, skal du kontakte os, så vi kan få det noteret.

Hvis du er individuel medlem, skal du indbetale et bidrag på mindst 1.000 kr. pr. måned.

Kan jeg genoptage indbetalingen?
Ja, du kan altid genoptage indbetalingen. Hvilende medlemmer bliver optaget på Regulativ 3. Ring til os, så sender vi et tilbud.

Hvordan skal pensionsbidragene indbetales?
Det typiske er, at arbejdsgiveren indbetaler, også selv om du finansierer hele bidraget. Hvis du selv indbetaler, kan du tilmelde dig PBS (Pengeinstitutternes Betalingsservice) og lade dem administrere betalingerne.