Hvorfor pension ?
Pensionssystemet i Danmark er bygget op omkring tre søjler
- Pension fra det offentlige
- Arbejdsmarkedspensioner
- Individuelle forsikringer og pensioner
Pension fra det offentlige
Det er for eksempel folkepension, atp og offentlig førtidspension ved sygdom. Pensionerne er små i forhold til ingeniørers normalindtægter. Pensionerne udbetales personligt til dig, og der er ingen udbetaling til dine efterladte, når du dør.
Arbejdsmarkedspensioner
Det er pensionsordninger, som er aftalt i overenskomsterne eller mellem dig og din arbejdsgiver. Foruden månedlig alderspension omfatter de ofte dækninger, som bliver udbetalt ved sygdom, tab af erhvervsevne og død.
Individuelle forsikringer og pension
Disse pensioner er ikke knyttet til dit ansættelsesforhold. I DIP kan man oprette individuelle ordninger, hvor man enten indbetaler privat eller gennem sin arbejdsgiver.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hvor meget skal jeg indbetale?
Set over et livsforløb – fra 25 til 65 år – bør du indbetale 15 – 20 % af din løn. Kommer du senere i gang, må du betale noget mere.
For overenskomstansatte er det månedlige bidrag fastsat i overenskomsten. Ellers er den mindste månedlige indbetaling til DIP 1.000 kr.
