Invaliditet/ulykke/død
Får DIP besked, hvis der sker mig noget ?
Det er vigtigt, at du selv kontakter DIP, hvis du mister erhvervsevnen, får en kritisk sygdom eller kommer ud for en ulykke. Så sikrer vi, at du får udbetalt de ydelser, du har ret til. Se dine dækninger på pensionsoversigten eller læs mere om dækningerne.
Når du dør, modtager DIP besked fra CPR-registeret. Men det sikrer en hurtigere ekspedition, hvis de efterladte selv kontakter DIP.
Hvad sker der, hvis jeg bliver uarbejdsdygtig?
Du er berettiget til invalidepension, hvis din erhvervsevne varigt er nedsat med mindst 2/3, inden du fylder 65 år. Du kan også være berettiget til andre udbetalinger.
Du kan søge om bidragsfritagelse eller ydelser fra Den Sociale Fond, hvis din erhvervsevne er midlertidig nedsat eller ikke er nedsat med 2/3.
Bidragsfritagelse betyder, at DIP betaler pensionsbidraget for dig, så du opretholder dine pensionsrettigheder. Bidragsfritagelse er ikke forbundet med omkostninger for dig.
Er min kæreste/samlever pensionsdækket ved min død?
Medlemmer på Regulativ 2 og 3 kan sikre deres samlever en månedlig pension.
Hvis du er omfattet af gruppeforsikringen, kan du begunstige din kæreste/samlever.
