Fra afkast til depotrente
1. Årets investeringsafkast opnået på de finansielle markeder (aktier, obligationer, ejendomme etc.) før skat og omkostninger.
2. Pensionskassens direkte omkostninger i forbindelse med investeringer.
3. Årets pensionsafkastskat som staten pålægger pensionsopsparingen.
4. Egenkapitalen ligger til sikkerhed for, at medlemmerne kan få de pensioner, de er lovet, uanset det afkast der kan opnås. Man kan bruge af egenkapitalen i dårlige år og genskabe den i gode år.
5. Underskuddet eller overskuddet på omkostninger viser forskellen mellem de forventede og faktiske udgifter til omkostninger. DIP har kun på forhånd opkrævet de forventede udgifter hos medlemmerne. Hvis de faktiske udgifter ender med at blive højere, modregnes forskellen i investeringsafkastet.
6. Underskuddet eller overskuddet på risiko viser forskellen mellem de forventede og faktiske udgifter til forsikringsdækning. DIP har kun på forhånd opkrævet de forventede udgifter hos medlemmerne. Hvis de faktiske udgifter ender med at blive højere, modregnes forskellen i investeringsafkastet.
7. DIP skal sætte penge til side til at opfylde de pensionsgarantier, som er givet til medlemmerne. Hvor mange penge det er nødvendigt at have sat til side afhænger af flere ting - blandt andet hvordan renten svinger op og ned og medlemmernes forventede levealder. Reguleringen kan enten frigive eller binde penge.
8. Det kollektive bonuspotentiale bruges til at udjævne den rente, medlemmerne får på deres pensionsordning. Når der er et højt afkast på de finansielle markeder, er der råd til at lægge penge til side. Når der er et lavt afkast, er det nødvendigt at tære på pengene fra de tidligere år.
9. Depotrenten er den rente, som medlemmet får direkte på sin pensionsordning.
/Dots.png)