Investeringsstrategi
Investeringsstrategien, som er langsigtet, revurderes en gang årligt under forudsætning af, at DIP ønsker en aktiv investeringspolitik.
Der arbejdes løbende med analyse og vurdering af hvilken aktivfordeling, der kan anses for at være optimal for DIP.
Aktivernes fordeling i de forskellige aktivgrupper er det vigtigste for det overordnede afkast og risiko. Fordelingen mellem aktivgrupper er vigtigere for det samlede afkast end præcis hvilke aktiver, der er investeret i indenfor den enkelte aktivgruppe.
Porteføljen opbygges under hensyntagen til afkast og risiko med spredning i aktivgrupper, lande og brancher.
I inddragelsen af ALM-analysen sikres, at passivsidens udformning og risiko inddrages, når strategien fastlægges. Hermed tages hensyn til:
- At DIP arbejder ud fra en forudsætning om, at kunne give en konkurrencedygtig depotrente.
- Ind- og udbetalinger på passivsiden.
I tilfælde af større ændringer på de finansielle markeder eller i pensionsforpligtelserne, vil dette blive inddraget i analyserne og i fastlæggelsen af de investeringsmæssige rammer.
Bestyrelsen fastlægger minimum en gang årligt de præcise rammer og mål for de overordnede aktivtyper samt et strategisk benchmark.
DIP ønsker en aktiv investeringspolitik. Derfor er samtlige mandater, på nær en global indeksportefølje, aktive mandater. Det fastlægges for hver enkelt aktieinvestering, hvor store risiko og afkastafvigelser der må være i forhold til de markeder, hvor porteføljerne er investeret.
Der skelnes i lovgivngen mellem guldrandede og ikke-guldrandede investeringer, hvor de guldrandede investeringer, der vurderes til at være de mest sikre, udgør den største del af DIP´s investeringer. De guldrandede aktiver er nominelle danske og udenlandske stats- og realkreditobligationer samt indeksobligationer.
Den aktive portefølje inden for obligationer styres for den danske del via et varighedsbånd i forhold til benchmark, jf. de operationelle rammer. Den europæiske del holdes op på et positivt afkastkrav i forhold til benchmark. De ikke-guldrandede porteføljer inden for obligationer anses for at være mere valuta- og kreditbaseret end varighedsbaseret - også her kræves et positivt afkastkrav i forhold til benchmark.
Der er derudover etableret forskellige ikke-guldrandede porteføljer med det formål at forbedre den samlede porteføljes afkast/risiko-egenskaber.
/Dots.png)