Om Dip
DIP er pensionskassen for civil- og akademiingeniører, der ejes og ledes 100% af medlemmerne. DIP blev etableret i 1953 af den daværende Dansk Ingeniørforening og havde ved udgangen af 2009 ca. 18.200 medlemmer. Hovedparten af medlemmerne er offentligt ansatte civil- og akademiingeniører, mens de øvrige er privatansatte eller selvstændige.
Godt sikkerhedsnet
DIP har en aktiv investeringspolitik som skal sikre et højt afkast og tage hensyn til pensionskassens risici. Målet er at det gode afkast skal sikre medlemmerne høje pensioner.
Åbenhed
DIP viser her på hjemmesiden hvordan investeringsafkastet svinger fra år til år, mens depotrenten er mere stabil. Det er et led i ønsket om gennemsigtighed og åbenhed.
Kommunikation
DIP arbejder løbende på at gøre informationen til medlemmer så god som mulig. Der stræbes efter at formidle kompliceret information på en sådan måde, at det både kommunikeres juridisk korrekt samtidig med, at informationen er enkel og forståelig.
Fremtiden
DIP vil arbejde på at skabe produkter, som passer medlemmerne i dag - og som tager højde for deres behov i fremtiden. Undervejs vil der blive fokuseret på at holde omkostningerne på et rimeligt niveau, så udviklingen vil ske i et roligt tempo.
