Referat af generalforsamling 2010
Over 200 medlemmer deltog i generalforsamlingen onsdag den 21. april, hvor der bla. kunne berettes om stor medlemstilgang og et meget tilfredsstillende resultat i 2009.
Formanden Jens Hald Mortensen startede sin mundtlige beretning med en konstatering af, at DIP i 2009 har oplevet den største medlemsvækst nogensinde. Herefter gennemgik han den meget positive udvikling i afkast det seneste år, som gør, at DIP er tilbage på niveauet fra før finanskrisens start i 2008.
Jens Hald Mortensen kom selvfølgelig også ind på den aktuelle udligningsskat, som på uretfærdig vis rammer en meget stor del af DIP’s medlemmer. Herunder også en redegørelse for DIP’s initiativer i forbindelse med udligningsskatten som del af et medlemsforslag.
Det blev desuden til en gennemgang af pensionernes beregning. Herunder den meget gunstige udvikling i medlemmernes levetid. Til slut blev DIP’s strategi for de kommende år genopfrisket, hvor der fortsat skal arbejdes målrettet for at være den foretrukne leverandør af pension til civil- og akademiingeniører.
Direktør Søren Kolbye Sørensen gennemgik regnskabet. Beretning og regnskab for 2009 blev herefter godkendt af generalforsamlingen.
Endelig blev Torben Arnbjerg-Nielsen genvalgt til bestyrelsen.
Mere fleksible tilbud til DIP’s medlemmer
Bestyrelsen havde stillet 4 forslag til ændring af regulativer for et kunne tilbyde en øget fleksibilitet til DIP’s medlemmer.Det første forslag gik ud på forøget valgfrihed for ægtefællepension ved delpensionering. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.Det andet forslag gik ud på mulighed for etablering af pension med høj opsparing, efter flere medlemmer har udtrykt ønske om at etablere opsparing med et lavere forsikringselement. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Det tredje forslag gik ud på vedtagelse af et nyt regulativ 4, der dels giver større fleksibilitet i forhold til at tilbyde medlemmerne pensionsordninger med en større grad af valgfrihed, dels giver mulighed for hurtigt og smidigt at tilpasse pensionskassens tilbud i forhold til ændringer i lovgivningen, pensionsmarkedet, mv. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Det fjerde forslag gik ud på at medlemmer på regulativ 1 og 2, som genoptager bidragsbetalingen fra hvilende medlemskab, overgår til regulativ 4. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Disse 4 forslag afventer behandling i IDA før de kan træde i kraft.
Mødet sluttede efter godt 3 timer.
