IDA samler alle ingeniører i én pensionskasse

Peter Falkenham, bestyrelsesformand i DIP


Det har taget 25 år, men nu sker det endelig. Fremover samles alle ingeniører i én fælles pensionskasse til gavn for medlemmerne og deres pensionsopsparinger.

Tilløbet har været langt. Nogle vil sige for langt, andre vil pege på, at den slags tager tid. Faktum er, at alle ingeniører nu samles i én fælles pensionskasse. Alle nye IDA-medlemmer, der hører under den offentlige overenskomst, bliver nu samlet i pensionskassen DIP.

For Peter Falkenham, bestyrelsesformand i DIP, er det en historisk dag:
“Der er ting, der er værd at vente på. Hvert år glæder vi os over, at vi bliver flere og flere medlemmer i DIP, og nu bliver den glæde kun endnu større. For langt om længe kan vi byde velkommen til alle ingeniører under IDA.”

På kort sigt vil ændringen ikke berøre din pension. Men på den lange bane vil det give danske ingeniørers opsparing et boost, at alle IDA’s medlemmer bliver samlet i én fælles pensionskasse. Årsagen er, at det koster medlemmerne administrationskroner at have to pensionskasser inden for samme fagforening. For Peter Falkenham er det derfor et naturligt skridt: “Vi vinder ved at samle os, da det betyder, at medlemmerne får både bedre og billigere pensioner.”

Han henviser derudover til, at DIP allerede i dag har nogle af markedets laveste omkostninger og er 100 procent medlemsejet, hvilket kommer medlemmerne til gavn i form af højere pensionsafkast.

Den lange rejse
Da de to ingeniørforeninger, Dansk Ingeniørforening (DIF) og Ingeniør-Sammenslutningen (I-S), fusionerede for snart 25 år siden, forblev de to foreningers pensionskasser adskilt under deres gamle navne, hhv. DIP og ISP. Siden da har man forsøgt forskellige fusionsmodeller uden held.

“Der er ingen forskel på medlemmernes pensionsbehov, hvad enten de er uddannet som diplom- eller akademiingeniører. Det var et mærkeligt skel, som stammede fra en anden tid. Og det var meget svært at argumentere for fornuften i at opretholde skellet,” siger Peter Falkenham.

I 2017 underskrev IDA, DIP og ISP en hensigtserklæring, hvori det fremgik, at når overenskomsterne fra 2018 trådte i kraft, så skulle alle ingeniører fremover sendes til DIP. Derudover blev parterne enige om en tidsplan for en fusion af de eksisterende medlemmer i DIP og ISP. Fusionsbestræbelserne mellem de to pensionskasser er dog endnu ikke nået i mål. De IDA-medlemmer, som har deres pension i ISP, kan fortsætte med dette, men der vil være lukket for tilgang af nye IDA-medlemmer til ISP.

Vejen mod at skabe én fælles pensionskasse for ingeniører har ikke været uden bump, men alle har været enige om, at der var for mange gevinster ved at stå sammen til, at man kunne retfærdiggøre at være opdelt. Og selvom det har taget 25 år at nå hertil, så er det ifølge Peter Falkenham værd at fejre:
“Selvom det tager tid, så vinder vi ved at stå sammen. Det gælder, når vi skal sikre vores alderdom, og det gælder, hvis uheldet er ude, før vi når dertil.”


Rejsen mod én fælles pensionskasse

Da de to ingeniørforeninger Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammen­slutningen for snart 25 år siden fusione­rede, forblev de to foreningers pensions­kasser adskilt under deres gamle navne DIP og ISP. Målet om en fusion har dog stået på lige siden.

I marts 2017 besluttede en enig hoved­bestyrelse i IDA at sætte en deadline, med den begrundelse at nu kunne man ikke længere acceptere at opretholde et system, hvor medlemmerne blev sendt til to forskellige pensionskasser.

I november 2017 underskrev IDA, DIP og ISP en hensigtserklæring, hvori det fremgik, at når overenskomsterne fra 2018 trådte i kraft, så skulle alle ingeniø­rer fremover sendes til DIP. Derudover skulle de to pensionskasser arbejde hen mod en fusion i 2020.

Aftalen betyder, at fra oktober 2018 henviser IDA kun nye medlemmer under den offentlige overenskomst til DIP. Dermed vil DIP på sigt blive den fælles pensionskasse for danske ingeniører.

DIP har eksisteret siden 1953 og er 100 procent medlemsejet. DIP administrerer 27.500 medlemmers pensionsopsparin­ger, som udgør en formue på 41 mia. kr. Bestyrelsen vælges på en årlig general­forsamling, hvor alle medlemmer er stemmeberettigede.