Grundbegreber

Her forklares en række af de begreber, som indgår, når DIP beregner din pension.

Grundlagspension og tillægspension

Som resultat af pensionsvalget i 2006 består denberegnede pension for det enkelte medlem i dag af en grundlagspension og en tillægspension. Den beregnede pension udgør den samlede pension, som medlemmet kan forvente, hvis afkastet fortsat er rimeligt i fremtiden. 

Beregnet pension

På Regulativ 3 og 4 beregnes der udover grundlagspensionen også en pension på en højere rente på 4,5 %. Den højere rente giver en højere pension, og det er denne pension, der vises på pensionsoversigten. Denne rente kan ændres og fastsættes for et år ad gangen.

Ved udregning af den beregnede pension benyttes en rente på 4,5 %. Det betyder, at der i pensionstilsagnet allerede er indregnet en fremtidig forventet forrentning på 4,5 %. Afkastet skal derfor være højt for at kunne sikre en ekstra bonus udover dette - og dermed stigende pensioner. 

Depotrente

Depotrenten er den årlige forrentning, der tilskrives medlemmernes depoter. Depotrenten fastsættes årligt på baggrund af pensionskassens økonomi. Medlemmer på samme ordning får altid samme forrentning, mens der kan være forskel i forrentningen på de forskellige ordninger. Baggrunden for denne forskel ligger bl.a. i den forskellige risiko, der er forbundet med pensionstilsagnene på de forskellige ordninger.

Depotrenten for 2013 er indtil videre fastsat til 5,3 % på Regulativ 3 og 4 og 2,4 % på Regulativ 1 og 2. Bestyrelsen kan ændre depotrenten, hvis forudsætningerne ændrer sig væsentligt i løbet af året. 

Pensionstillæg

Pensionstillægget er en ekstra udlodning af DIP’s reserver udover, hvad der er anvendt til dækning af tillægspensionen. Det bliver udbetalt i år, hvor økonomien er god for at sikre en ensartet fordeling mellem yngre og ældre medlemmer af DIP.

Pensionstillægget afhænger af DIP’s økonomi og størrelsen af de ufordelte reserver. Når reserverne gøres op, spiller en række forhold ind: Afkastet af DIP’s investeringer, forventninger om øget levetid, medlemmernes forskellige grundlagsrenter og sikring af tillægspensionen. Rentens påvirkning af pensionsforpligtelserne indregnes også. Ud fra disse faktorer fastsætter DIP det pensionstillæg, der kommer til udbetaling.

Da tillægget således afhænger af DIP’s samlede økonomi, er der ingen garanti for, at der kommer noget beløb til udbetaling. Det kan således også være nul, men det kan ikke være negativt. 

Tillægspension

Tillægspensionen - som findes på Regulativ 3 og 4 - er forskellen mellem den beregnede pension og grundlagspensionen og er en del af bonus, der udbetales sammen med pensionen. Modsat grundlagspensionen er tillægspensionen ufunderet. Det betyder, at der ikke på forhånd hensættes penge til dækning af tillægspensionen. Derimod betales tillægspensionen løbende af pensionskassens ufordelte reserver. DIP’s ufordelte reserver består af pensionskassens egenkapital og kollektivt bonuspotentiale.

Tillægspensionen fastsættes for et år ad gangen og kan derfor justeres og eventuelt helt bortfalde, hvis fx afkastet ikke lever op til forudsætningerne. I alle pensionsberegninger optræder tillægspensionen som en procentdel af de beregnede pensioner.

Bonus

Bonus er en fordeling af det eventuelle overskud, der fremkommer ved et bedre faktisk forløb end forudsat ved beregning af grundlagspensionen. Der kan opstå overskud inden for tre områder: forrentning, administration og prisen for forsikringsdækning:

Rentebonus kan gives, hvis investeringsafkastet er højere end grundlagsrenten.

Administrationsbonus kan gives, hvis pensionskassen kan administrere ordningerne billigere, end forudsat i grundlaget.

Risikobonus kan gives, hvis udgifterne til forsikringsdækninger ved død og invaliditet har været lavere end forudsat i grundlaget. Pensionsordningen får tilskrevet bonus, hvis summen af disse tre former for bonus er positiv. Det betyder, at grundlagspensionen reguleres op.

Der er helt faste regler, som fastlægger, hvordan overskuddet skal fordeles. Medlemmerne får deres andel af overskuddet fordelt i forhold til, hvor meget det enkelte medlem har bidraget til overskuddet.

Reglerne for fordeling af overskuddet findes i Finanstilsynets bekendtgørelse om kontribution. Heri fastlægges det, at alle medlemmer skal behandles rimeligt, og at man ikke må tilgodese særlige grupper (fx aldersgrupper). Samtidig skal man ved fordelingen tage højde for risikoen på grundlaget for det enkelte medlems pensionsordning.

Den del af overskuddet, der ikke går til direkte bonus, overføres til det kollektive bonuspotentiale. Det kollektive bonuspotentiale er pensionskassens ufordelte reserver sammenmed egenkapitalen, og det er med til at sikre, at pensionskassen kan udbetale de beregnede pensioner. Det kollektive bonuspotentiale opbygges i gode år til brug i dårlige år.

I DIP er det kun livrenteordningen, som er bonusberettiget og derved omfattet af kontributionsprincippet. Rate- og kapitalpensioner er ikke bonusberettigede, idet de forrentes med det faktiske afkast, omkostningerne svarer til de faktiske omkostninger, og der er ingen forsikringsdækning. Livrenteordningen er et såkaldt gennemsnitsrenteprodukt, mens rate- og kapitalpension er markedsrenteprodukter.

DIP’s bestyrelse har vedtaget målsætningen for bonuspolitikken, som er en vejledning til fordeling af overskuddet i DIP.



Pensionsprognose

På pensionsoversigten oplyses en pensionsprognose, der angiver nutidsværdien af pensionen ved alder 65 ud fra en række forudsætninger. Disse forudsætninger kan ændre sig, og pensionsprognosen er derfor ikke bindende. Nogle af forudsætningerne er samfundsmæssige og gældende for hele pensionsbranchen, mens andre er fastsat af DIP. I de nedenstående tabeller er parametre fastsat af DIP markeret med en *.

I pensionsprognosen reguleres bidrag med inflationen, og pensionen opgøres til nutidsværdi ved tilbagediskontering tilsvarende med inflationen. 

Læs mere 

Grundlagspension

Grundlagspensionen er funderet, det vil sige, at der i pensionshensættelserne er inkluderet et beløb, der svarer til nutidsværdien af pensionstilsagnene. Grundlagspensionen beregnes ud fra det tekniske grundlag baseret på grundlagsrenten og en række forudsætninger om bl.a. dødelighed og invaliditet. 

Grundlagsrente

Grundlagsrenten er den rente, der bruges til at beregne grundlagspensionen på Regulativ 3 og 4 ud fra et betinget grundlag med en grundlagsrente på 0,5 %. At grundlaget er betinget betyder, at pensionen kan sættes ned, hvis grundlagets forudsætninger ændres mere vedvarende, eller hvis gældende lovgivning ændres, jf. Regulativ 3 punkt 27.2 og Regulativ 4 punkt 16.2.

På Regulativ 1 og 2 er grundlagsrenten den rente, som medlemmernes årlige pension beregnes ud fra. Frem til 1997 var grundlagsrenten 4.5 %. I 1997 krævede lovgivningen, at den blev sat ned til 2,5 %. I 2000 blev den sat ned til 1,5 %, og den 1. april 2011 blev den igen sat ned til 0 % for bidragsstigninger, indskud og tilskrevet bonus. DIP har dermed medlemmer, der har flere forskellige grundlagsrenter.